For at levere materiel til den nye udvidelse til Aylesbury bestilte Metropolitan Railway 32 firehjulede vogne fra Cravens, som blev sat i drift i 1892. De var beregnet til at betjene både Aylesbury og Chesham, og det otte-vogns sæt blev delt i to sæt af fire, hver bestående af en 2. klasse bremsevogn, 1. klasse, 3. klasse og 3. klasse bremsevogn. De to sæt blev delt mellem 3. klasse bremsevognen og 2. klasse bremsevognen, og alle otte sæt kørte i køreplanen indtil 1905, hvor de blev solgt videre til Weston, Clevedon & Portishead Railway og Nidd Valley Railway. Resten blev beholdt af Metropolitan som reservevogne.

Den generelle finish på materiellet var lakerede teaktræskasser, med bundbjælker og hovedender malet i samme farve, og løbeudstyr under bundbjælken malet sort. På førsteklasses vogne var den øverste del af kassen over taljelinjen hvid under lak, hvilket gav en cremet finish. Mansell hjulnav blev også malet i samme farve. Tagene var malet hvide eller off-white, sammen med alt tagudstyr.

Kassens udskæringer var som regel fremhævet i guld eller en halmgul farve, bortset fra de øverste paneler på førsteklasses vogne, som var omkranset af en lys blå med en endnu tyndere vermilion kant. Hvor det var muligt, blev vognbogstaver, der angav nummer og tekst, lagt symmetrisk op, med klassemarkeringer centralt på dørene. Metropolitans våbenskjold blev enten placeret under vognnummeret eller centralt under selskabets tekst, hvis denne stod på ét taljepanel.